Bøger

Andrias Andreasen

 

Bogen kan bestilles i enhver boghandel, samt købes hos alle online-butikker.

 

Uddrag af bogen:

 

"Mediernes søgelys havde givet ham en forskrækkelse, men den havde været kortvarig, som en lun handske på en bidende vinternat. Flygtigt havde den varmet, indtil den isnende kulde bed sig fast i de stivfrosne fingre og jagtens velkendte ritualer, snigende manipulerede sig ind i hverdagens grusomme fornøjelser. Løftet, som han havde givet sig selv, om at holde inde med at tage liv, havde han brudt, så snart trangen ikke var til at holde ud, og et offer havde fristet ham. De tirrede ham, med deres blotte tilstedeværelse. Med deres svajende hår. Synlige hud. Elegante bevægelser. Fragmenterede smil og blodige grimasser."

 

...en bog, der detaljeret og spændende fører dig ind i de mørke kroge af en seriemorders tankegang - Krimifan

...Lurian er knivskarpt tegnet - Krimicirklen

...godt skildret, på sådan en lusket måde,sådan en snigende uhygge, men også meget voldsomt - Brecklings Bogcafé

Den traditionelle opbygning af en krimi, starter med en forbrydelse. Helten bliver på sin vis tilknyttet og får en central rolle i opklaringen, der lag efter lag afpilles, og bringer en tættere på den ultimative kollision, som får det hele til at gå op i en højere enhed. Aha – oplevelsen. Undervejs kommer du, som læser, ind på gerningsmanden; lærer vedkommendes motiver, svagheder og styrker at kende i mere eller mindre grad.

Sådan er romanen Lurian ikke opbygget.

Mine favorit-afsnit i krimier, er oftest, når man som læser, kommer ind under huden på gerningsmanden – jo mere skræmmende, des bedre. Igennem den litteratur, som jeg har bladret mig igennem, har jeg savnet flere værker, hvor man følger den såkaldte ”bad guy”. I romanen – Lurian – er det ”det onde”, der er hovedpersonen og den man primært følger.

Lurian er en historie, skrevet til mig.

 

 

Det menneskelige sind er en gigantisk labyrint, indebærer af uanede lidenskaber – hvori nogen ville være beset, som makabre. Sigmund Freud ville nok analysere Lurian, som menneskets morderiske rotte, med det iboende onde. I skabelsen af Lurian, lod jeg mig inspirere af uhyrer, som ”Ted” Bundy og Jeffery Dahmer – to notoriske seriemordere fra USA – og deres morbide afvigelser. Jeg ønskede at skabe en verden, der på sin vis var realistisk, men samtidig besynderlig, set i lyset af de karakterer, der fremgik i historien. Det skulle være en historie, modbydelig og skånselsløs.

 

 

”Jeg forsår ikke, hvorfor mennesker ønsker at skabe venskaber. Hvad der gør, at folk betragtede hinanden, som tiltrækkende. Ved ikke hvad der ligger til grund for sociale interaktioner.” – Ted Bundy

”Den eneste motiv jeg nogensinde havde, var at styre et andet menneske; en person jeg fandt fysisk attraktiv. Og beholde vedkommende hos mig, så længe som det var muligt. Også, om det betød, at jeg blot kunne beholde et stykke af dem.” – Jeffery Dahmer

”Du lærer undervejs, hvad der er behov for, når man dræber, og at tage dig af detaljerne. Det er som at skifte et dæk. Første gang er du forsigtig. Tredivte gang kan du ikke huske, hvor du forlagde skruenøglen.” – Ted Bundy

 

 

”Jeg adskilte leddene. Arm leddene. Ben leddene, og var nødt til at klargøre to kogekar. Jeg tror jeg brugte fire kasser med Soilex for hver enkelt del. Jeg satte den øvre del af kroppen i kogekarret og kogte det i ca. to timer og derefter den nederste del i yderligere to timer. Soilex fjerner alt kød, forvandler det til en gelé-lignende substans, så det kan skylles ud. Så lagde jeg de rensede knogler i en lys blegemiddelopløsning. Efterlod dem der en dag, og spredte dem derefter ud på enten en avis eller klud, og lod dem tørre i omkring en uge i soveværelset.” – Jeffery Dahmer

”Mit konsumerende begær, var at opleve deres organer. Jeg betragtede dem som objekter; som fremmede. Det er svært for mig at tro, at et menneske kunne gøre de ting, som jeg har gjort.” – Jeffery Dahmer

”Mord handler ikke om begær og det handler ikke om vold. Det handler om besiddelse.” – Ted Bundy

Copyright © All Rights Reserved