Om Andrias

Andrias Andreasen

 

Det var året, hvor kopper, en af de helt store folkesygdomme, blev erklæret udryddet af WHO, hvor rumsonderen Voyager, blev opsendt, med musik og utallige hilsner, og hvor kongen af Rock ’n’ Roll, Elvis Presley stillede træskoene. Star Wars og Saturday Night Fever blev fremvist på de store lærreder og AC/DC udgav albummet 'Let there be rock'. En væsentlig mindre begivenhed, i den sammenhæng var, at jeg blev født. Det var hen mod slutningen af året, den 31. december 1977.

Jeg vil ikke kede jer med min livshistorie, men kort kan jeg vel opremse, at jeg er født og opvokset på Færøerne - i bygden Selatrað – Beskæftigelsesmæssigt har jeg primært arbejdet indenfor det socialfaglige område og privat lever jeg, som et familiemenneske.

Efter et længerevarende flirt, med idéen om at skrive en roman, har denne med tiden taget form i debuten Lurian – en hårrejsende psykologisk krimithriller.

 

...og her fortsætter min allegoriske beretning af bedrag og ubestridelige sandheder...

 

 

Den evige konstruktion:

 

I

Fra vuggens beroligende rytme til kakkelovnens truende gløder

Her bygges fodfæste og solide sokler

Kærtegn og kildrende fingre

En opstemt tone der byder på tillid til verden

Ubegribelige former, bevægelser, lyd og lys

Jeg vil det hele; æde himlen, havet og jorden

Længsel mod at aflure livet på det åbne hav; bjergets hemmelighedsfulde afkroge og himlens umådelige dybde, men navnlig de simple enkeltheder indenfor rækkevidde

Her starter livets gang mod dens absolutte ende

Heldigvis er stien tåget og mørk, fyldt med naivitet og opløftende latter

I

 

IV

Duften af pandekager

og bækkens hypnotiske strøm

Små fødder på glatte sten; behårede mosebelagte tæpper

Kildrende græs under nøgne fodsåler

Stikker og prikker i skønt ubehag

Byd mig ind i uskyldens sind…

Slidte gummisko på sort-asfalterede veje

Barske bjergskråninger

Engkabbeleje i grøfter stirrer gulligt på begærlige øjne

Løb lille ven, ben dig til livet

Kys det kommende kærtegn og indsug fødslen af morgengryets genkomst

De uldne skabninger bræger ældgamle sandheder, imens lammet betræder livets vej

IV

 

VIII

Kløernes bidende kravl ligger skjult under ral, tang og løgne

Forklædt som blide sandkorn og sorte sten

Ser de jægeren med de kluntede tommeltotter og grønne gummistøvler

En slidt vandbalje; skvulpende bølgekast udover randen, fyldt med ligesindede kløfolk

Omskærmet af mørke klipper; en kold konstant brise, og havet der ånder tungt og stødvist

Indretning i fiskekasser, henstillet i strandkanten, hvor nye hjem organiseres

Flygter de i nattens mulm og mørke

Gæster ædedolken

Hjemmet er efterladt hult og forladt

Der, hvor livskraften svulmede, ligger knuste skaller og ubesvarede spørgsmål

VIII

Copyright © All Rights Reserved